Hvad er visuel identitet?

Din visuelle identitet er dit logo, billedsprog, farver, typografi og kreative design. Det handler alt sammen om dit brand. Det er vigtigt, at du er konsistent med din visuelle identitet, så folk ved hvem du er og hvad du har at tilbyde, så snart de ser din hjemmeside. 

Vidste du, at inden for 1 sekund danner folk sig et indtryk om din pålidelighed og kompetence? Det kommunikerer du både gennem billeder, farve og sprog. Et dårligt første indtryk er svært at lave om på, så sørg for, at du gør et godt indtryk første gang.

Din visuelle identitet er din brand stil. Har du en ung og edgy stil eller er du mere konservativ og formel? Det ubevidste vil på et kort sekund beslutte, om du er sjov og spændende eller troværdig og stabil. 

Når du skal til at skabe din visuelle identitet er det en god ide at finde inspiration alle mulige steder fra. Se, hvad de andre i din branche gør, indsaml en masse oplysninger og find ud af, hvad du godt kan lide. Hvad er din stil og hvilket signal vil du gerne sende? 

Begynd med en lille ting som du rigtig godt kan lide og byg videre derfra. Det kan f.eks. være en farve eller en skrifttype. Spørg dig selv ofte, giver dette værdi for mine kunder? Hvordan kommunikere jeg min besked klart og tydeligt? Er den besked, jeg sender ud troværdig? 

Det er altid en god ide at få hjælp fra andre, og helst en professionel, så du får set tingene fra en anden vinkel, og får det feedback som du har brug for.